Valgkamp 2019

Stor aktivitet op til EP-valg og Folketingsvalg

Bestyrelsen i Ringsted Konservative Vælgerforening har lagt stort arbejde i at forberede valgkampe for vores lokale kandidater til både Europaparlamentsvalg og Folketingsvalg. Bestyrelsen har nedsat et kampagneudvalg til formålet, som har stået for organisering af plakatophænging, flyeruddeling, koordinering og planlægning af aktiviteter med kandidaterne. Senest deltog Søren Pape i morgenbrødsaktionen på Ringsted station d. 23. maj, flankeret af bl.a. Naser Khader, Brigitte Klintskov Jerkel og Mads Andersen.