Stor sejr til konservative ved kommunalvalget

Kommunalvalget den 21. november blev en stor sejr for de konservative i Ringsted. Samlet gik vi fra en tilslutning på 6,2 procent ved forrige valg til 10,6 procent. Det betyder at vi nu har 3 medlemmer i byrådet. De valgte er:

  • Finn Andersen
  • Andreas Karlsen
  • Lars Tegl Rasmussen.

Vi konservative var det eneste parti der fik en reel fremgang. For de øvrige var det enten status quo eller direkte tilbagegang. Under fanen Resultat KV 17 ovenfor kan du se resultaterne på de enkelte valgsteder. Generelt er det værd at fremhæve:

  • Konservative er nu det 4. største parti i byrådet
  • Vores stemmefremgang er størst i Ringsted by
  • Vi har næsten lige stor tilslutning i Ringsted by som i landsbyområderne.

Det nye byråd konstituerer sig den 6. december 2017 kl 19.00.