Stram udlændingepolitik og flere indvandrere i arbejde!

Et sundt erhvervsliv er forudsætningen for vores velfærdssamfund. Det er i det private erhvervsliv, vi skaber vækst, arbejdspladser og skatter til staten og kommunen. Vi konservative ønsker en langt mere proaktiv indsats fra kommunens side ift. erhvervslivet. Vi har en ambition om at være i top 20 over landets mest erhvervsvenlige kommuner inden 2025.

Flere indvandrerkvinder skal i arbejde

 

Vi har en personlig ambition om, at vi i Ringsted Kommune stiller flere krav og bliver bedre til at få indvandrerkvinder i arbejde.

Ringsted Kommune ville årligt spare 10 millioner, hvis vi var lige så gode til at få indvandrerkvinder i arbejde, som gennemsnittet af Danmarks kommuner er. Det er mange penge, og vi skal derfor have nedsat en særlig indsats for denne specifikke målgruppe. Vi skal forhøre os hos de kommuner, der er lykkedes med indsatsen, og vi skal på ingen måde acceptere, at medarbejdere bliver truet eller chikaneret af ikke-vestlige mænd i et forsøg på at holde kvinderne i hjemmet, som vi desværre har set flere tilfælde af. Også i Ringsted Kommune.